De ord du glemmer

Galleri ØckenLund

1.23. april 2013

Clara Reeh´s fortolkning af samme tekst:

Og så skrev han:

Det er de ord du glemmer der betyder mest for mig. I dem ligger håbet og kimer sig uden forhastet vokseværk. Knopskyder i forventning om et liv der for altid bliver en væsentlig del af en ikke eksisterende erindret virkelighed. Den hvor du elsker mig og begære min hud med og uden hår. Der hvor vi sammen kan spadsere gennem ildfuldt vand i bevinget overmod, struttende af blodfyldt lykke uden forbehold. Faktisk uden noget andet end det der er i mellem os.

Der er skyer i søers spejlbilleder. Lyserøde vatterede candyfloss klumper uden mådehold og modeleret af en af Disneys venner fra den gang der var en gang og en fremtid lysende af væksthormoner.  Det var tider og klokken slog analogt og lydeligt. Det er der vi er og du vil elske mig så længe jeg kan mindes.

 

Der var en del overstregninger undervejs og papiret var krøllet.

Klik på skærmen for at se udstillingen...