Det frie valg

Det frie valg er sådan en pudseløjerlig størrelse. For år tilbage gik jeg rundt for mig selv i Amsterdams Red Light District og funderede over hvorfor jeg var taget til den by, alene og frivilligt. Et sted kom jeg forbi et vindue der ikke var optaget af kvindekød og sømandsfantasier. Et kort øjeblik der har strakt sig til nu overvejede jeg at leje dette lille kombinerede glasbur og butikslokale, men gjorde det ikke. Nu, otte år senere hvor jeg vandrer ad de samme gader, seende de samme lokaler indeholdende formodentlig andre men dog ens kvinder, begynder jeg at tænke over hvad der egentlig gjorde at jeg ikke lejede mig ind og fandt beskæftigelse den gang. Det synes så åbenbart hvorfor, så åbenbart at grunden ikke bliver formuleret før nu. Min opdragelse, mit ophav, min kultur og mit sociale stade var det der gjorde, at jeg ikke havde valget. Min moral nævner jeg ikke, da den ikke er for andet at regne end et spraglet kondom der dækker over de nævnte faktorer. Eller naturligvis kan og kunne jeg lege med ideen om at vælge at træde ind blandt de prostituerede, men det er og bliver en leg i en overprivilegeret hjerne. Et intellektuelt overload der så også byder mig ikke at solidarisere mig med disse ludere. Jeg kan kun se. Jeg kan hverken føle, forstå eller sætte mig ind i, hvordan det må være at stå på den anden side af glasset i bart kød og begrænset lingeri, seende mig som det brunstdrevne handyr jeg må ligne blandt de andre hungrende. Om jeg vil det eller ej er jeg mand blandt andre mænd, og om end min interesse ikke er specifik kønslig er jeg lige så meget en del af den handel og vandel der forgår i denne verden. Og jeg føler mig intimideret grænsende til voldtaget af dem, de andre, kvinderne og mig selv. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre når en af disse kønne unge kvinder, der mest af alt ligner højskolestudiner optaget af hvor godt de ser ud, når en af disse banker på ruden og ser mig direkte i øjnene og inviterer mig indenfor. Jeg er opdraget til at svare når nogen spørger mig direkte. Jeg er ligeledes trænet i en vis finfølelse og empati der gør, at det byder mig imod at virke fornærmende. Kort sagt er hele min dannelse mig i vejen i et kvarter af ludere, pushere og turister. Jeg smiler venligt og siger nej tak når jeg bliver tilbudt stoffer. Min elegance i disse snævre gader er lig nul og alligevel er jeg her. Oven i købet udstyret med et kamera der filmer i hoftehøjde. Jeg er den ikke betalende kunde og pisse uhæderlig.

Det er mit eget fri valg der har ført mig her til. Det er en rar tanke at jeg kunne have gjort noget andet. Jeg kunne være taget til Amerikas forenede stater, eller være blevet hjemme. Jeg kunne være flyttet til Rødovre, havde fundet en sød kone med hvem jeg kunne have fået indtil flere børn. Eller kunne jeg? Jeg kunne ikke være blevet astronaut. Dertil har jeg et for udpræget ubehag ved små rum i stor højde. Eller? Kapitalismens kongstanke er at enhver er sin egen lykkes smed, og fader Fogh vil sikkert kunne fortælle mig at jeg kan hvad jeg vil hvis jeg bare smøger ærmerne op. De unge og de ældre kvinder der har stilet sig til skue med klart sigte i smøgerne og langs kanalerne må siges ikke bare at have smøget ærmerne op men også helt af og, som sådan må de vel være mere herre i eget hus end jeg.

Jeg er fuldkommen klar over at billedet ikke holder, men det gør ideen om det frie valg heller ikke. Altså ideen om at vi alle har de samme resurser og muligheder som udgangspunkt, når vi mere eller mindre frivilligt kommer til verden. Ud over hvad højere magter eller genetik måtte havde udstyret os med af talenter, så spiller det også en lille bitte rolle om man bliver født i en rendesten eller på et silkelagen.

Startskudet til dette 6 delte kunstneriske projekt var rejsen til Amsterdam i starten af januar 2009. Det kom der en film og en del tanker ud af...